Når man køber et stykke tøj i Danmark, er det næsten umuligt at finde ud af, hvordan det er produceret. Ofte er den eneste information en ”Made in China” – mærkat i nakken, og som forbruger har man ikke en chance for at vide, under hvilke forhold tøjet er produceret.
Som forbruger er det vanskeligt, at købe tøj som er produceret under anstændige forhold, og ofte skal man gå i specialbutikker, og her er udvalget ofte dyrt og begrænset. Det er enormt besværligt at være fair forbruger.
Som forbruger har man ret til, at det tøj, man går i, er produceret under ordentlige forhold. Men tekstilvirksomhederne gør, hvad de kan for at gøre det uigennemskueligt for forbrugeren. Der findes ingen mulighed for at undersøge, hvor tøjet, man køber, kommer fra, og hverken kvaliteten eller prisen afspejler produktionsforholdene. Dyre designermærker er produceret under præcist samme forhold som tøj fra H&M, uden at arbejderne får andel i merprisen. Ofte bliver de øgede krav til kvalitet lagt over på arbejderen, som dermed må koncentrere sig endnu mere om ikke at begå fejl.
Fair forbrugsjungle
Markedet for fair forbrug er desværre også lidt af en jungle. Der findes et utal af mærkningsordninger og aktører, som kalder sig bæredygtige og definerer fairtrade ud fra egne kriterier.
Derfor er det vigtigste princip, du som forbruger skal forlange er gennemsigtighed i tekstilproduktionen.
Tag ikke bare mærkninger, grønne logoer, fairtrade eller bæredygtighed i titlen osv. for gode varer. Spørg ind til hvordan og under hvilke vilkår varen er produceret. Dette gælder fair såvel som almindeligt forbrug.
Paytime og fairtrade
Fair trade er i høj grad blevet synonym med Max Havelaar. FLO-Max Havelaar har etableret en mærkningsordning og har opstillet standarder for fairtrade-produkter meget i stil med f.eks økologi-mærket. Paytime har defineret fair trade anderledes end Max Havelaar, og Paytimes t-shirts er ikke Max Havelaar mærkede. Det er der flere grunde til:
- For det første er der en række tekniske begrundelser. FLO-Max Havelaars mærkeordning er primært møntet på landbrugsvarer og egner sig i det hele taget dårligt til Paytime’s forretningsmodel/produktionsforhold. I øjeblikket garanterer Max Havelaar-mærket ikke at hele produktionskæden er fair trade. Dvs, at hvis Paytime’s t-shirts blev Max Havelaar-mærkede, ville det kun gælde for bomulden produceret i Peru. Desuden er der anseelige omkostninger forbundet med en mærkning som hverken vi eller vores samarbejdspartnere i Latinamerika indtil videre har kunnet finansiere. Dette arbejdes der dog hen imod i øjeblikket.
- Udover de tekniske problemstillinger har vi også en ideologisk grund; at standarder er en svær ting at arbejde med. Problemet med fair trade er at det er meget sværere at opstille retningslinjer for, end f.eks økologi. Når et produkt er økologisk forventer vi, at det er fri for sprøjtemidler, kunstgødning, at dyrene kan komme på græs osv. Men fair trade er langt mere en gråzone. For hvornår er en handel ”fair”? Ideelt set burde standarden være, at arbejderne og bønderne i det globale syd får samme løn og arbejdsforhold forhandlet gennem stærke uafhængige fagforeninger som i Danmark. Men det er der ingen tekstilprodukter hverken vores eller andres, som lever op til.
Derfor opfordrer vi dig til at klikke rundt på hjemmesiden og danne din egen mening inden du køber i webshoppen, og tage denne kritiske sans med dig ud i resten af forbrugsjunglen.
