Kræv ret til kritik af uanstændige arbejdsforhold

Igennem længere tid har Clean Clothes Campain, som Paytime er medlem af arbejdet på en skræmmende sag om retten til ytringsfrihed. Helt konkret drejer det sig om grove krænkelser af arbejdsforholdene på en Indisk Tekstilfabrik FFI, en fabrik som blandt andet jeansproducenten G-star fik produceret dyre modeklæder hos indtil for meget nyligt. Der er en sag om retten til at rette kritik, og om retten til ytringsfrihed.

Mandag d. 17. December er udråbt til international aktionsdag, og mandag går vi derfor i Clean Clothes Campaign Danmark på gaden for at gøre opmærksom på denne sag.

Vi har samlet et lille sammendrag af sagens forløb, interessant læsning


Fra www.cleanclothes.dkClean Clothes Campaign får mundkurv på, når de kritiserer forhold på en tekstilfabrik i Indien. Siden 2006 har en dommer i Bangalore, Indien udstedt forbud mod, at fagforeninger og arbejdere udtaler sig om forholdene på tekstilfabrikken FFI i Bangalore. En rapport udarbejdet kortlagde i april 2006 mange problemer med arbejdsforholdene på fabrikken. Det gik lige fra fysisk vold mod arbejderne til knægtelse af retten til at organisere sig.Da Clean Clothes Campaign offentliggjorde rapporten på den hollandske website lagde ejeren af FFI sag an mod ikke alene konkrete medlemmer af Clean Clothes Campaign, men sågar webudbyderen. Anklagerne var bl.a. cyber-kriminalitet, samt racistiske og xenofobiske handlinger.Da ingen af de anklagede personer mødte frem i retten i Bangalore (de frygtede en usaglig behandling), blev der udstedt arrestordre på dem. De kan risikere flere års fængsel i Indien. Heldigvis imødekommer Holland ikke kravet om udlevering. Andre, der har støttet CCC-medlemmerne modtager stadige trusler om retsforfølgelser fra det indiske firma. Europæiske tekstilfirmaer, der har fået produceret på fabrikken er blevet anmodet om at gå ind i sagen og få fabriksejeren til at trække sine anklager tilbage. Armani, Mexx og andre har trukket ordrer tilbage fra fabrikken. Men hovedkunden G-Star handler stadigvæk med fabrikken. G-Star påstår at arbejdsforholdene ikke er så grelle mere - og at arbejderne har ret til at organisere sig.Tja, den lokale fagforening GATWU er udelukket fra at komme på fabrikken, arbejdere der har organiseret sig i GATWU er blevet fyret og retten har forbudt GATWU overhovedet at udtale sig om sagen. 

Imidlertid fik den store kritik fra Clean Clothes Campaign og andre internationale organisationer G-star til at reagere:

 Det hollandske modefirma G-Star trak den 6. december sine ordrer tilbage fra den indiske fabrik FFI. 

Det er glimrende, at G-Star nu reagerer på den kampagne, Clean Clothes Campaign har kørt imod dem. Men det er ikke godt nok. Hvis G-Star skal leve op til sine egne løfter om en etisk forsvarlig behandling af arbejdere, skal de have en tilbagetrækningsstrategi, der sikrer beskæftigelsen af arbejderne fra FFI.Clean Clothes Campaign har som sit fremmeste formål at støtte arbejderne i deres kamp for bedre arbejdsforhold. Vær med til at fastholde presset på G-Star. 

 

0 Kommentarer til “Kræv ret til kritik af uanstændige arbejdsforhold”


  1. Ingen kommentarer

Skriv en kommentar






Close
E-mail It